Distanceridning er en af de nyeste disciplin indenfor Dansk Rideforbund (DRF), men det er en disciplin i rivende udvikling, således var der langt over 1000 ekvipager til start ved danske distancestævner i år 2000.

Distanceridning kan sammenlignes med menneskets marathon, idet man afprøver hestens (og rytterens) udholdenhed på en markeret rute gennem terrænet. Også distanceridning er opdelt i klasser, her anvender man bare ridtets længde og hastighed til opdelingen. I de kortere klasser kan man blive diskvalificeret for at ride for hurtigt, mens man altid har en mini-mumshastighed at overholde. Distancerne strækker sig fra 15 km til 170 km.

Derfor har hestene naturligvis sko på. Ellers kan de jo ikke gå så langt. Eller er det nu også rigtigt?

"Golden" er en 9 år gammel Akhal Tekiner-vallak, der i mange år har haft rigtig, rigtig dårlige hove. Han smed en eller flere sko hver anden uge, hans hove groede dårligt og flossede og flækkede. Til sidst var de flækket, flosset og groet så lidt, at smeden havde svært ved at finde steder at slå søm i – og uden sko kunne hesten jo ikke gå – for lige så snart den tabte en sko, var den jo halt.

Gode råd var dyre – hvad gør man med sådan en hest?

Til alt helt hørte Golden’s ejer, Helena, om noget, der blev kaldt "Natural Hoof Care" (Naturlig Hovpleje) som en amerikaner ved navn Jaime Jackson stod for. Naturlig hovpleje går i korte træk ud på, at man efterligner de forhold, hoven (og resten af hesten) i naturen lever under: Det vil sige meget foldtid – eller løsdrift – en så naturlig kost som muligt og et slid på hoven, der nærmer sig det naturlige. Da vores tamheste jo ikke går mindst 20-30 km om dagen i søgen efter føde, hjælper man hoven med at blive slidt, ved at raspe den med en hovrasp. Så "snyder" man nemlig hoven, så den tror, den bliver slidt. På den måde får man den til at gro hurtigere og kraftigere frem. Samtidig prøver man at lade hoven vokse og slides i samme form, som de vilde hestes hove. Hvis man så også rider hesten jævnligt på alt slags underlag, kan man oven i købet hærde hestens hove, så den kan gå ubesværet og rent – uden sko – på alt underlag.

Helena syntes, det lød som en løsning – måske. I hvert fald kunne hesten jo alligevel ikke få nye sko på, når der ikke var mere hov at slå skoen fast i. Så de sidste sko blev pillet af – og folk rystede på hovederne...

"Det kan han ikke holde til", "Han bliver halt hvis du rider på grus" og "Du kommer ikke til at ride meget på ham" var hvad folk mente om dén idé.

Men de prøvede alligevel.

Og nu, næsten et år senere, er Golden blevet distancehest på deltid: Han har gået sit første distanceløb på 28 km – på alt slags underlag: , sandvej, grusvej, en meget stor stenetvej og asfaltvej. Stævnedyrlægen, der skal kontrollere hestene før og efter start, var imponeret. Der var ikke slidt for fem øre på hestens hove, den var 100% rent gående, trådte helt igennem og blev godkendt i dyrlægekontrollen. Nåhja, og så blev den nr. 3 i klassen...

Hvis du vil vide mere om "High Peformance Barefoot Horses" kan du besøge Tribe Equus-hjemmesiden: http://www.tribeequus.com

Siden ejes og drives af Cindy Sullivan fra USA, der er Professionel Naturlig Hovplejer