VORES (RIDE) HESTE DØR AF MANGEL  PÅ PROFESSIONALISME  OG HORSEMANSHIP

Det står sløjt til med vores hestes sundhed og holdbarhed, siger dyrlæge Lennart Østblom, Gl. Rye i Jylland: - Dansk Ridesport er handicapridning - med hesten som den handicappede.

- Hestemodellen duer ikke - og håndteres forkert af alle involverede på den korte vej fra fødsel til slagtehus.

- Et oprørende ressourcespild finder sted. Et trecifret millionbeløb kan spares ved undervisning blot i eksisterende viden fra udlandet og ved fremtidig forskning.

- Vi taber muligheden for enestående oplevelser sammen med hesten - oplevelser, der kunne og burde være et værdifuldt alternativ til vort informationssamfund.

Ingen professionalisme

Mener du virkelig, at det er så slemt?

Det er en realistisk betragtning, at der i mange år på alle planer har været en katastrofal, accelererende mangel på horsemanship og professionalisme i den danske hesteverden, og jeg anser en holdningsændring for en nødvendighed for at ændre på både hestenes lave leve/erstatningsalder (ca. 7 år), sportens magre resultater og den elendige økonomi.

Vi må arbejde sammen om at forbedre hestens vilkår til gavn og glæde for alle, der har med den at gøre.

Med jævne mellemrum har jeg i over 20 år "råbt op" om den stadig svindende professionalisme.

Det har ikke altid gjort mig lige populær.

Rytter, dyrlæge og forsker
Hvad er din baggrund for disse udtalelser?

Mine udtalelser bygger primært på min erfaring som praktiserende hestedyrlæge og som forsker gennem mange år. Jeg fik min eksamen som 30-årig fra Landbohøjskolen i København.  Jeg er selv rytter, og min første hest blev anskaffet under mit studium. Forøvrigt drev jeg sideløbende hermed en hestepension i Farum.

Samtidig havde jeg et bijob med at brændemærke heste for Dansk Sportsheste Avlsforbund. Jeg synes, at man ved brændemærkningen påførte hesten unødig smerte og forestillede mig, at det kunne gøres anderledes.

Jeg fik i 1970 offentliggjort min første artikel "Frysemærkning af heste", i det anerkendte videnskabelige tidsskrift: Nordisk Veterinær Medicin.  Metoden er smertefri, tal og bogstaver er hvide og meget tydelige, så mærket kan gøres ret lille. Metoden bruges på bl.a. kvæg og travheste, men blev ikke brugt på heste i Danmark. Den blev dog taget op på verdensplan.

Under mit studium aftjente jeg min værnepligt i Sverige (svensk far, dansk mor), hvor jeg fik en jægersoldatuddannelse til hest ved et berømt svensk kavalleri. Det var hårdt og krævende, både fysisk og psykisk. - Men som i alt samarbejde med hesten får arbejdet en ekstra dimension: Som ridende jæger er det en livsnødvendighed for rytteren, at hesten får den optimale behandling.

Tre måneders ophold på Strömsholm indgik i uddannelsen, hvor nogle af verdens dygtigste og mest erfarne hestefolk underviste. Militærtjenesten forsinkede min uddannelse et par år, men var det rigeligt værd m.h.t. viden, erfaring og ikke mindst - af nødvendighed - snarrådighed og opfindsomhed. Efter militærtjenesten var jeg assistent i dyrlægepraksis, dels i Danmark, dels i Norge.

- ikke dygtig nok
Hvad med videreuddannelse?

Jeg indså meget hurtigt mine begrænsninger. - At min viden i hvert fald ikke levede op til mine egne krav og ønsker om, hvad der der burde kunne gøres i en hestedyrlægepraksis.

Jeg har en meget kompromisløs indstilling til hestevelfærd og var noget frustreret over det store antal heste, der gik til. Det ville være en stor udfordring og tilfredsstillelse være i stand til at udføre avancerede behandlinger, der kunne redde hesteliv. Derfor søgte jeg i 1970 en studieplads ved universitetet i Pensylvania i USA. Dengang var der kun til dette universitet i USA tilknyttet en hesteklinik.

Som ved et mirakel fik jeg én af de to studiepladser, der årlig var til rådighed. De var særdeles eftertragtede, og gik sædvanligvis til amerikanske dyrlæger. Jeg blev dér delagtiggjort i en teknik og viden, der gav "blod på tanden" og kom til at danne grundlag for mit virke som dyrlæge og for min forskning.

Fik du yderligere uddannelse?

Jeg vil gerne gøre helt klart, at min videreuddannelse ikke sluttede der og forøvrigt på ingen måde er sluttet eller vil slutte. Jeg har deltaget - og deltager stadig - i seminarer, kongresser, konferencer, debatter og work-shops både indenfor human og veterinær medicin over hele verden, dels som almindelig deltager, dels via min forskning som inviteret foredragsholder.

Indenfor skeletforskningen - og andre områder - sker der p.t. så store fremskridt, at de i løbet af få år helt kommer til at ændre vor opfattelse af sygdom, årsag og behandling. Dér vil jeg gerne være med - og det er mit inderligste håb, at det samme er tilfældet for resten af den danske hesteverden.

Meddelelser til omverdenen
Du har skrevet og fået publiceret mange videnskabelige artikler?

Ja, det har jeg gennem årene.

Hvad der især satte Danmark på det "veterinære verdenskort" var min forskning i sygdommen hovsenebensbetændelse, der tidligere ansås for uhelbredelig (d.v.s. medførte aflivning af hesten).  Teknikken ved beskæringen og skoningen er beskrevet i lærebøger og indgår i undervisning over hele verden. 50-90% bliver helbredt, afhængig af, hvor tidligt diagnosen stilles.

Men også andre emner har fundet nåde for tidskrifternes bedømmelsesudvalg: fx biopsier (vævsprøver) fra livmoderslimhinden hos hopper, der ikke kunne komme i fol samt adskillige artikler om knoglebiologi.

Er det en smal sag at få disse artikler publiceret?

Nej, der er meget stor konkurrence. Først og fremmest vurderes det, om artiklerne er strengt videnskabelige, og om de har en nyhedsværdi. Dernæst selekteres således, at man publicerer de mest interessante og relevante artikler. Videnskabelige tidskrifter har et renommé at tage hensyn til, og man kan af hensyn til bladets troværdighed ikke tillade, at der bliver trykt noget, der hviler på et løst grundlag.

Der kan nemt gå et par år fra indsendelse af artiklen til publiceringen, dels på grund af vurderingen, dels på grund af "kødannelse". - Altså er disse artikler ikke blot noget, der sendes ind og så bliver publiceret, hvis der er plads i bladet.

Primært kliniker
Du siger selv, at du først og fremmest er kliniker?

Ja, forskningen opstod udfra et ønsket om en god og indsigtsfuld behandling af heste i praksis på en lang række områder. Således at færre heste behøvede at blive aflivet i en alt for ung alder.

Fx var jeg - efter i 1971 at have startet min egen hesteklinik, Fæstibakke Hesteklinik i Gl. Ry - på kursus i Schweitz, landet med den store ekspertise i brækkede lemmer.

Hele historien startede (1970) på universitetets hesteklinik i Pensylvania, hvor en schweitzisk professor, tilknyttet kliniken, under et besøg i sit hjemland fattede interesse for, om AO-systemet (fixering af knoglebrud med skruer og plader), som man hidtil kun havde brugt på mennesker, kunne bruges på heste.

Da heste ikke kan gibses, må man gribe til andre midler. AO-systemet kom til USA, hvor jeg heldigvis netop befandt mig. Hjemme i Danmark lærte jeg håndværket (operationstekniken) af lægerne på Orthopædisk Hospital i Århus under professor E. Thomasen og overlæge P.E.Søndergaard.

Det var et stykke pionerarbejde: heste kunne principielt behandles for benbrud.  Der var taget hul på problemet. Hele team'et fra Orthopædisk Hospital i Århus hjalp mig med operationerne - og vi havde gode resultater. Disse blev desværre ikke fulgt op - idet der ikke fra kolleger henvistes til disse benbrudsbehandlinger. Jeg udførte som den første i Nordeuropa - i 1971 - operationer på heste med tarmslyng. En tilstand, som mange heste stadig dør af.

Jeg vidste, at det kunne lade sig gøre.

Teknikken havde jeg lært under mit ophold på universitetskliniken i USA. Den første operation blev udført på berider Børge Rasmussens avlshingst Fleuret. Hingsten fik fjernet 3 meter tyndtarm og levede i bedste velgående 10 år efter. Operationen vakte opsigt og mishag i den danske hesteverden. Man advarede bl.a. i Hippologisk Tidsskrift mod sådanne "uforsvarlige tiltag". Ligesom ved benbrud var alternativet til operation ved tarmslyng aflivning. På trods af modstand udførte jeg adskillige kolikoperationer og mange liv reddedes. Idag er operationer mod tarmslyng ikke noget særsyn. Jeg ved ikke, hvordan resultaterne er i Danmark, men i Tyskland, (hvor man fører statistik) finder man ca. 50-60% vellykkede behandlinger.

I lære hos lægerne
Du går ind for tværfagligt samarbejde?

Det gør jeg i meget høj grad. Jeg har arbejdet sammen med læger med mange forskellige specialer - og gør det stadig. Det kan slet ikke overvurderes, hvad det har betydet for mig.

Jeg har hos lægerne fået en særdeles hård "opdragelse", min baggrund var i forhold til deres spinkel. Jeg har nærmest "fået tæsk", men har - med tiden - også fået megen anerkendelse.  Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg i begyndelsen deltog i kurser og konferencer, hvor jeg ikke forstod et ord af, hvad de egentlig talte om.  Ved konferencer og "work-shops", hvor nogle af verdens ypperste forskere deltager - og hvor jeg er så heldig at blive inviteret - går bølgerne højt. Det er ikke for sarte sjæle.

Metoder, brugt på mennesker, kan som regel også med fantasi, viden og specialinstrumenter benyttes på heste. Forskning og behandling i human medicin var - og er - på grund af langt større økonomiske ressourcer - lysår længere fremme end i veterinærmedicinen. I det hele taget har jeg gennem årene både her i Danmark og i udlandet holdt mig tæt op ad human medicinen, hvor forskning, behandlingsmetoder og erfaring primært findes.

Jeg er taknemmelig for, at jeg har fået lov at "hægte mig på".

Problemet skal erkendes
Har du et bud på, hvordan vi kan forbedre forholdene for hestene?

Det har jeg. - Og det er en ordentlig mundfuld, der dog ikke skal give anledning til afmagt.

Jeg håber, at man primært erkender, at der er et problem, og at de ansvarlige, d.v.s. avlsorganisationerne og avlerne, Landbohøjskolen, dyrlægerne og beslagsmedene, Rideforbundet, beridere, dommere og ryttere, forsikringsselskaberne - og iøvrigt alle os, der har med heste at gøre, med en positiv, ærlig og konstruktiv holdning vil arbejde sammen om, at få hesten ud af den "klemme", den er blevet bragt i ved overgangen fra højt respekteret "nyttedyr" (i årtusinder) til "sportsrekvisit".

Med erkendelsen kommer naturligt et ønske om at ændre forholdene for vore heste.  - Selvfølgelig kan det lade sig gøre.  Jeg håber, at erkendelsen vil komme hurtigt: der går heste til hver dag!

Der findes særdeles brugbare modeller i andre lande.

HANDICAPRIDNING med hesten som den handicappede!
- siger dyrlæge Lennart Østblom
Hvad mener du med, at hesten er handicappet?

Jeg mener, at vores sportsheste handicappes gennem den behandling, vi byder dem, og at deres gennemsnitlige brugsalder er alarmerende lav. Den gennemsnitlige levealder er heller ikke noget at råbe hurra for.

Den almindelige opfattelse blandt autoriteter (nøjagtig statistik findes ikke) - og min erfaring som praktiserende hestedyrlæge - er, at hestene gennemsnitlig fra 7-års alderen må holdes på benene ved behandlinger af dyrlæge, anvendes som "skovturshest", pensioneres eller aflives - hvis man har en forsikring, har brug for pengene og iøvrigt ikke har råd til at pensionere den.

Det er en yderst uhensigtsmæssig situation både med hensyn til etik, velfærd, økonomi og sport. Man må tænke på, at netop i 7-års alderen er hesten fuldt udvokset og burde være klar til sportslig at yde - lettere - præstationer. Først som 10-årig nærmer hesten sig - psykisk som fysisk - sine topmuligheder. Med andre ord: først da er den klar til at "gå på universitetet."

Rytteren er ikke hestens eneste problem
Er rytteren hestens største problem?

Rytteren er et af hestens store problemer, men langt fra det eneste. Hestens handicap fremkommer som en kombination af adskillige faktorer:  Som overordnet begreb: mangel på horsemanship.

Avlen er på afveje,
dyrlægeuddannelsen er ikke god nok,
smedene er for dårlige,
sadlerne ligger forkert,
økonomien er elendig,
beriderne holder ingen disciplin og har ikke den nødvendige fornemmelse for horsemanship, som kan gives videre til deres elever,
hestene håndteres hverken i henhold til deres natur, eller til, hvad der forlanges af dem, og
afprøvningsreglerne går nærmest mod naturlovene.

Illusionen om viden
Du mener ikke, at man kan få kvalificeret rådgivning?

Nej, der er ingen virkelig professionel rådgivning eller vejledning at hente nogetsteds.

Dette er naturligvis noget generaliseret. Der findes professionelle, velmenende folk inden for alle kategorier, men de drukner i mængden af personer med en illusion om viden. Få steder finder man så mange skråsikre, uunderbyggede meninger som i den danske hesteverden. Man udtaler sig på baggrund af en viden, som man tror, man har, man vender det døve øre til folk med viden og erfaring - og det er en livsfarlig kurs for vores hestemateriale.

Det er min opfattelse, at langt de fleste, der har med heste at gøre, ønsker at gøre det bedst mulige for deres hest(e), men ikke aner, hvad der er bedst, eller hvor de skal vende sig hen for at lære det.

- Alt for mange fejl opstår, ikke på grund af ondskab, men af uvidenhed.

Dog vil jeg komme med et citat: "For at det onde kan sejre, behøves kun gode mænds passivitet".

Avlen "blæser på" biologien.
Du mener, at avlen er på afveje?

Ja, hestemodellen duer ikke - og håndteres forkert!

Med den stigende frekvens af skeletsygdomme, Osteochondrose (ledmus), Wobler-syndromet (slingerhed - osteochondrose i nakkehvirvelsøjlen), arthrose (slidgigt), hovsygdomme m.v. er der grund til at tro, at en del heste allerede fra fødslen er handicappede.

Mange skeletsygdomme opdages ved salg af ungheste under røntgenundersøgelsen - og mange af disse er slet ikke redet eller kun redet meget lidt. En stor del af disse unge heste er forkert beskåret og går med sko. Sko hindrer i sagens natur hovens naturlige udvikling og giver en forkert belastning med alle mulige skader til følge.

Holdbarheden er meget lav. Ofte holder hestene p.gr.a. skeletproblemer kun få år efter ibrugtagning.

"Hestemodellen" duer ikke.
Hvad mener du med, at hestemodellen ikke duer?

For at tage to yderpunkter kan vi sammenligne musen og elefanten.

En mus er som bekendt et lille dyr med skrå skulder og stærkt vinklede haser. En elefant nærmest firkantet - alle vinkler er rettet ud, skulderen er stejl og haserne rette.

Der er en tendens til, at jo større et dyr er, jo større er vinklerne; jo større vægt skal skelettet bære. Hos urhesten (på størrelse med en mellemstor hund) finder man en meget skrå skulder og vinklede haser.  Hos den største af alle hesteracer, Shire-hesten er vinklerne langt større. - En mere "firkantet" hest. Det samme gælder den jyske hest og belgieren.

I hesteavlen har man i mange år prioriteret en bestemt "hestemodel" og en bestemt gangartsformåen. Man har udført en slags genmanipulation, udvælgelse gennem generationer. Samtidig har man ønsket hesten større og større indenfor dens tidligste leveår - men har ikke villet acceptere fx stejl skulder eller rette haser.

D.v.s., at skelettet ikke har en anatomisk rigtig udformning til at bære den stigende vægt. Dette har sandsynligvis været en medvirkende årsag til det stigende antal skeletsygdomme, man ser hos vore sportsheste, og dermed deres manglende holdbarhed.

Avlsorganisationerne bærer ansvaret.
Kan man placere et ansvar for disse handlinger?

Ansvaret må placeres hos avlsorganisationerne - ikke blot i Danmark, men i hele Europa.

De personer, der er ansvarlige for disse ændringer af "hestemodellen" er - oftest - folk uden biologisk baggrund, som overmodigt og uden indsigt, har udført handlinger, hvis konsekvenser, man ikke har kunnet overskue. Man skal være opmærksom på, at skeletproblemerne stort set ikke findes hos småhesteracerne eller hos den fritlevende amerikanske Mustang, som min nyeste forskning omfatter. .

Man kan sammenligne med andre dyregrupper, hvor menneskelig indgriben i den naturlige udvikling har medført pathologiske (sygelige) tilstande;

Jeg kan nævne fx Schæferhunden, der med sin fremavlede skrå ryg og dermed stærkt vinklede haser lider af udbredt hoftedysplasi og derudover udviser temperamentsfejl p.gr.a. indavl - eller Gravhunden med sin - p.gr.a. sin længde - disponering for discusprolapser.

Racekatte har i høj grad - ligesom heste og hunde været udsat for modeluner, tænk blot på perserkatten, hvor man har ønsket næsen anbragt inde midt i kraniet med deraf følgende vejrtrækningsbesvær og tåreflåd eller visse korthårsracer, som man ikke har kunnet få lange og spinkle nok med knogleproblemer til følge.

Jo mere ekstreme disse dyr er blevet, jo højere pris har man opnået for dem. - Eller vores produktionsdyr: køer, svin, kyllinger m.v., hvor man har troet, at man kunne "pynte" på naturen og økonomien.

Den forkerte håndtering bidrager til problemets omfang.
Håndteringen duer heller ikke, siger du?

Vi fokuser især på vores rideheste. Men hestepopulationen består også af føl og plage.

Hvis man kunne finde på at foretage en epidemiologisk undersøgelse (undersøgelse om sygdommes tidsmæssige fordeling og udbredelse samt tilgrundliggende faktorer) over, hvor mange føl og plage, der går til i deres første leveår, ville man nok blive overrasket.

Håndtering er ikke blot ridning:  For at starte ved begyndelsen drejer det sig om optimal fodring og motionering, regelmæssigt tilsyn af dyrlæge (vacinationer, ormekure, sygdomstilfælde m.v.) samt den meget betydningsfulde, korrekte beskæring af hovene.

- Også den mentale sundhed skal tilgodeses med frisk luft og samvær med artsfæller. (i flokken og med passende legekammerater). Manglende viden - eller illusion om viden - erfaring, erkendelse af problemer og dermed anstændig behandling af hesten kan sammenfattes til: manglende horsemanship. Det burde være soleklart for enhver - ikke mindst avlsorganisationerne, som skulle være vores vejledere - at tidlig ibrugtagning af heste, der ovenikøbet, som vi véd, i forvejen har vækstforstyrrelser, er uanstændig og katastrofal af biologiske årsager.

Let at deformere, hvis man starter tidligt
Du mener ikke, man ser i øjnene, hvor alvorligt problemet er?

Nej, som forholdene er, må man mistænke, at de ansvarlige simpelthed ikke ved, hvor blødt, dynamisk og letformeligt knoglevæv egentlig er, og hvor kraftigt, det reagerer på stimuli: påvirkninger/belastninger, især naturligvis hos unge individer i vækst.

Det vil for folk med lidt omtanke være indlysende, at belastning (ridning) af unge dyr, i unaturlig retning påvirker ikke blot hele hvirvelsøjlen, d.v.s. bagpart, ryg, hals og nakke, men også knogler og led i benene. - Og her taler vi kun om skelettet. Også andre dele, individet består af, påvirkes. Det hele hænger jo sammen.

Når det drejer sig om vækst, er der nogle "spilleregler", naturen følger. Vækst foregår i nøje afstemte perioder, så hele organismen kan følge med. Disse perioder bør man ikke forstyrre med unaturlige belastninger.

Tænk blot på fx på de kinesiske piger, der skulle have små fødder - og fik det gennem en indsnøring, der medførte en knoglemæssig deformering. Let nok, hvis man starter tidligt. Medicinsk benytter man sig netop af det bløde knoglevæv til bl.a. at behandle børn, der er født med deformiteter.

Arbejdstilsynet har netop taget fat på problemet omkring børnearbejde. Fx må "flaskedrenge" på en 13-14 år ikke slæbe rundt på tunge ølkasser i supermarkeder o.lign. Børnene påføres skader, da deres knogler stadig er i vækst og dermed ikke er færdigudviklede. Hvor ligger forskellen til vores 2½-3-årige rideheste? Eller til vores galopheste, der tages i brug som 1½-årige? Deres gennemsnitsleve/brugsalder er da også endnu lavere end hos ridehestene.

Idrætsmedicinen kan fremføre triste historier om børnegymnaster, der har pådraget sig invaliderende skader på grund af træning i alt for ung en alder.  Jeg vil citere kaptajn Jørgensen, nu 81 år gammel, pensioneret fra hesteskadronen i Næstved: "Vi red dem ikke, før de var 4 år. Det kan de ikke nemlig ikke tåle. Lette konkurrencer deltog de i fra 5-6-års alderen. Iøvrigt var hestene dengang meget mindre, end de er idag - og store heste behøver naturligvis længere tid til deres udvikling.

Efter min pensionering holdt jeg nogle kurser vedr. horsemanship og håndtering af heste, men den erfaring og viden, jeg gerne ville videregive, var man tilsyneladende ikke interesseret i.

Det vil - for hestenes skyld - glæde mig meget, at problemet bliver taget op."

Ridning kan startes, når hesten er tæt ved at være udvokset.
Hvornår kan man begynde at ride hestene?

Det er individuelt fra hest til hest. Ridning kan påbegyndes, når hesten nærmer sig den størrelse, den vil ende med at få - altså når den er tæt ved at være udvokset. Omkring 4-års alderen.

At byde dem nogen egentlig belastende træning før 5-års alderen er imod naturlovene, og at gå mod disse slipper man på længere sigt aldrig godt fra. Naturligvis må man hellere end gerne beskæftige sig med sin unghest. Den har godt af motion og af at lære noget på sine egne præmisser. - Ligesom andre unge individer.

Når hesten ikke kan klare opgaven, kalder man det "temperamentsfejl" Dansk Varmblod deler ikke disse synspunkter? Nej, det er der ikke noget, der tyder på. - Underligt, når et af Dansk Varmblods avlsmål netop er "holdbarhed". Sadelkåring af 3-årige hopper og hingste er forkastelig set fra et biologisk, sundhedmæssigt - og dermed etisk - synspunkt.

Som tidligere nævnt er hestene hverken psykisk og fysisk modne til opgaven. Man har i forvejen problemer med tilvæksten og den tidlige ridning medfører nødvendigvis yderligere belastning, som ofte medfører haltheder. Belastninger, som hesten ikke kan klare fysisk og psykisk medfører smerte og modvillighed, som man så kalder "temperamentsfejl".

"Temperamentsfejl" imødegåes med straf og tvang - næppe en metode til at øge holdbarheden.

Talenter sorteres fra
Deler andre hestedyrlæger dine synspunkter?

Nogle gør.

Jeg har læst, at min kollega, dyrlæge Nikolaj Jarløv, under et møde i Dansk Varmblods region 1, som et skøn mente, at måske 50% af de tre-årige heste kunne klare træningen uden skader, men at man desværre ikke på forhånd kunne sige hvilke 50%.

Samtidig kommer man meget let til at sortere talenter fra, der ikke er nået langt nok i deres udvikling til at kunne tåle "mosten".  Ydermere blev det fremført, at en svensk undersøgelse viste, at den tidlige afprøvning ikke medførte nogen forøgelse af talentmassen. Hvordan skulle den dog også kunne det. Hvem kan på en tre-årig hest vurdere talentet? - om det er en evt. senere verdensmester?

Citat fra idrætslæge: "Det er sjældent, at det er den 10-årige sportsstjerne, man som 18-årig ser på landsholdet". Hvorfor dog i alverden sætte vore hestes liv på spil og spilde avlernes tid og penge, når afprøvningen ikke har nogen værdi? Man kunne med fordel lære af fortidens mange fejltagelser.

- Det var ikke nogen god årgang
Du har nogle kommentarer til materialprøven?

Jeg har hørt, at den netop afsluttede materialprøve for de unge hingste, var en trist affære.

De fleste af disse hingste blev sadelkåret i Herning i foråret 1996, d.v.s. at de har været igang fra de var 2½ år gamle. Ja, før formentlig.

De har vel også været trænet til forbesigtelsen i oktober 1995? Men måske ikke med ridning fra dette tidspunkt?

En stor del af hingstene måtte sendes hjem - og en stor del af resten var ikke rengående ved prøven.

"Ikke rengående" er en gradbøjning af halthed, et symptom på, at hesten ikke er i orden.

Jeg finder, at det er et tragisk eksempel på manglende professionalisme, at avlsledelsen i Dansk Varmblod mener, at man kan få et brugbart resultat ud af at bedømme en flok halte unge heste.

- Bagefter kan man så sige: "det var ikke nogen god årgang".

I det hele taget er det mit indtryk, at Dansk Varmblod kraftigt overvurderer, hvad unge heste kan kapere: sadelkåring af 3-års hingste og hopper, der i mange tilfælde er i fol, egnethedstesten: ikke nogen let prøve for en 4-årig hest og sluttelig unghestechampionatet et halvt år senere.

Forskningen, der satte Danmark på det "veterinære verdenskort".

Du har udført en forskning og opnået nogle resultater, der er nået langt ud over landets grænser?

Ja, desværre - for de danske hestes skyld - må man sige, at den især er nået ud over landets grænser.

Det skete via min forskning i lidelsen hovsenebensbetændelse.

For blot 15 år siden blev sygdommen betragtet som kronisk og uhelbredelig.

Behandlingen var nervesnitning eller slagtehus.

Jeg fandt det deprimerende med alle disse heste, der på grund af denne sygdom måtte lade livet, og begyndte at undersøge sagen nærmere.

Jeg hentede hove fra slagtehusene med hjem og undersøgte og regerede.

Prøver blev sendt til professor i pathologi ved Århus Amtssygehus, Flemming Melsen.

- Og så kom den helt epokegørende opdagelse:

Tilstanden skyldtes ikke, som man i havde troet, nekrose (vævsdød).

Hvis knoglen er død, kan kun Vorherre genoplive.Hvis knoglen er syg, gælder det om at finde årsagen, og det er i så fald muligt at bringe den tilbage til det normale. En reversibel proces.(fysisk eller kemisk proces, der kan løbe i to modsatte retninger, afhængig af omstændighederne).

Jeg havde mange patienter med hovsenebensbetændelse, og jeg undersøgte og prøvede at tænke utraditionelt.

Jeg fandt ud af, at sygdommen skyldes forkert mekanisk belastning - altså en overbelastning, og at beskæringsteknikken var afgørende.

Den gennemgående fejl, jeg fandt, var lang tå og lave, underløbende dragter.

Jeg besluttede at ændre belastningsforholdene og konstruerede Eggbar-sko-tekniken.

I 5 år behandlede jeg heste med hovsenebensbetændelse udelukkende med denne teknik.

Forsøgene medførte, at 50% af hestene ophørte med at have symptomer.

I mange tilfælde medførte en korrekt beskæring et omgående ophør af haltheden.

Tværfagligt samarbejde

Gjorde du det alene?

Naturligvis ikke: som nævnt arbejdede jeg sammen med professor Flemming Melsen, som også tog sig af analyserne. Ligeledes fik jeg bistand af overlæge i pathologi C. Lund, Odense Amtssygehus samt min helt uundværlige samarbejdspartner, smed Benny Jensen, der var tilknyttet min hesteklinik.

Det er en kendt sag, at man ofte er skeptisk overfor alt nyt, så man advarede i hesteverdenen mod denne metode.

Fra Jylland til Newmarket

Du gik imod al etableret viden på det tidspunkt?

Ja, man fastslog samtidig fra Newmarket Equine Research Station (verdensberømt engelsk hesteforskningsinstitut), at hovsenebensbetændelse skyldes knoglenekrose (knogledød).

Man accepterede dette over hele verden, og den medicinske behandling, man forsøgte indeholdt rottegift (Wafarin).

En hel del heste døde af giften ved forblødning.

Jeg tog færgen til England og kontaktede - uanmeldt - Newmarket Equine Research Station for at høre, om man var interesserede i at høre om mine resultater.

På færgen mødte jeg den kendte orthopædkirurgiske kapacitet, professor E. Thomasen, der skulle til London for at operere en verdensberømt balletdanser.

Mens han spiste sin medbragte madpakke (!) fik jeg lov til at vise ham mine undersøgelser og resultater. Han kiggede dem nøje igennem og sagde: "Det har De fuldstændig ret i, dyrlæge Østblom".

Således styrket fortsatte jeg til Newmarket for at præsentere noget nyt og helt modstridende den gængse opfattelse i et yderst kvalificeret forum.

I Newmarket var man interesseret og blev straks klar over, at helt nye perspektiver var dukket op.

I alverdens lærebøger..

Bruger man opdagelsen til noget?

Fra 1982 kunne jeg offentliggøre mine resultater med 3 artikler i Equine Vet. Journal, og de vakte stort internationalt postyr.

I årene fra 1982 til 1992 blev jeg inviteret som gæsteforelæser ved internationale kongresser i udlandet.

Ret hurtigt - især i USA - men generelt i hele verden blev teknikken taget i brug - og det er ikke for ubeskedent at sige, at den skaffede Danmark verdensberømmelse.

Der undervises i metoden overalt, og den er beskrevet i alverdens veterinære lærebøger.

I USA er man så begejstret for metoden, at man regner med, at den kan kurere stort set alt. Det kan den ikke.

Desværre er jeg ikke sikker på, at man generelt har gjort sig den ulejlighed at sætte sig grundigt ind i teknikken i Danmark. Den har her haft alt for ringe gennemslag.

En helbredelsesprocent på op til 90.

Hvordan er helbredelsesprocenten i dag?

Den er på ca. 70%. Ved tidlig diagnosticering (indenfor 1 år fra sygdommens opståen) kan procenten bringes op på over 90%.

- Men der er nogle spilleregler, der skal følges:

Det er af afgørende betydning, at diagnosen er korrekt:

1. Hovens tilstand, behov for behandling, hestens brug og gangartsmønster vurderes.

2. Røntgendiagnosen skal være korrekt.

3. Smerteområdet lokaliseres.

Det skal stå krystalklart, at uden korrekt beskæring har Eggbar-Skoen i bedste fald ingen virkning.

Man kender ikke virkningsmekanismen

Hvordan er virkningsmekanismen ?

Vi ved, at vi ændrer nogle biomekaniske belastningsforhold, vi ved, at teknikken virker, men hvor, hvordan og hvorfor vides ikke exact.

For at besvare dette spørgsmål, kommer mit næste projekt, Mustang-projektet: Den naturlige hest, stærkt ind i billedet. (se senere).

Ved at studere det normale, kan forebyggende arbejde til gavn for hele hesteverdenen måske overflødiggøre Eggbar-Sko-Teknikken og bringe orthopædiske lidelser, der i dag koster så mange hesteliv, ned på et meget lavere niveau.

- Hovene, det er jo dem, de går på

Ud fra dine oplysninger, må beslagsmedene være nøglepersoner for hestenes holdbarhed?

Ja, det er da klart. Hovene, det er jo dem, de går på.

Man behøver ikke at være dyrlæge, læge el. lign. for at forstå, at forkert beskæring, skæve hove, ulige højde af hovene, lang tå, lave dragter, sko, der ikke tager hensyn til hovens naturlige arkitektur (for smalle, for korte) m.v. kan give skader på hele skelettet samt på led, sener og muskler. Man behøver blot at bruge sin sunde fornuft.

Jeg plejer at sige, at danske beslagsmedes færdigheder med få undtagelser rækker til at beskære fra kronranden og nedefter. Hovens og benets balanceforhold i hvile og bevægelse er "sort tale".

På grund af smedens arbejdsstilling beskæres hesten ofte med for høj udvendig dragt og sidevæg. Resultatet er et øget tryk fra den udvendige side af hoven, såvel i arbejde som i hvile. Hesten føler ubehag og begynder at vægre sig for arbejdet.

Uden ordentlig/optimal beskæring og skoning får vi ikke sunde, holdbare heste. - Og i sporten får vi ifølge sagens natur ikke en chance.

- Også andre individer, fx mennesker, får skader, hvis benlængden er forskellig, hvis vi går skævt på fødderne eller går med forkert fodtøj.

Smedens uddannelse er ikke tilpasset hestens behov

Hvorfor synes du, at smedene gør deres arbejde dårligt?

Det kan jeg se. Området er vitalt, så jeg er generelt meget opmærksom - også ved stævner og kåringer.

Ved kåringer ser jeg unge hopper på 2 og 3 år, alt for mange med sko.

Det er biologisk en fejl, en nødløsning, at lægge sko på uudvoksede hove, der burde kunne klare sig med en korrekt beskæring. - Hovene er først færdigudviklede i 5-års alderen, og selv en korrekt anbragt sko vil forstyrre udviklingen i en voksende hov.

Jeg har af en smed ladet mig fortælle, at ikke alle de unge hopper, vi ser ved kåringer, med sko har dem på af nødvendighed. Nej, i nogle tilfælde lægger man sko på hesten, ligesom man fletter manen, - af kosmetiske hensyn.

Det er en katastrofe, at Danmark ikke har en beslagskole

Er uddannelsen mangelfuld?

Ja, det tyder alt på, når man betragter beskæringen og skoningen hos dagens rideheste.

Serviceniveauet er så lavt, forståelsen for hestens behov så ringe, at det ligner en katastrofe.

I Danmark har vi ingen beslagskole, som man har andre steder i verden.

Smedeuddannelsen er 4-årig.

2 år som lærling hos en "almindelig" smed, afbrudt af 3 gange 3 ugers skoleophold.

2 år som lærling hos en beslagsmed, ligeledes afbrudt af 3 gange 3 ugers skoleophold, denne gang på Landbohøjskolen.

Man må for vore heste skyld håbe, at læretiden hos beslagsmeden er fyldestgørende, at mester er dygtig, samvittighedsfuld, opmærksom og kan det dér med de biologiske mekanismer, så vore rideheste kan klare de store krav, vi idag stiller til dem som atleter.

At 3 gange 15 dages ophold på Landbohøjskolen skulle være nok til at give eleven indsigt i de indviklede biologiske mekanismer og belastningforhold, der gør sig gældende i hoven/skelettet, er simpelthen ikke muligt.

"Vi må se i øjnene, at beslagsmedeuddannelsen er et lille fag, og at vi lever i et discountsamfund", siger uddannelsessekretær i Dansk Metal, Bjarne Christensen, "men det er da klart, at vi gerne vil tage problemet op og gøre forholdene bedre, hvis vi kan.

Tidligere var smedenes uddannelse som i dag 4 år, men med 48 timers arbejdsuge (nu 37 timer), aftenskole (i dag i arbejdstiden), og 3 ugers ferie (i dag 5 uger).

Det gav alt i alt en noget længere uddannelse."

D.v.s. at uddannelsen er blevet væsentlig kortere, mens kravene - på grund af hestenes anvendelse - til smedens viden og dygtighed er blevet meget større. (I teorien).

Nye EU-regler betyder, at smedene skal autoriseres. Det bringer det håb, at uddannelsen gås efter i sømmene og bringes op på et niveau, vi kan være bekendt.

Se, det ville være til ubeskrivelig gavn for hestene, til glæde for ejerne - også økonomisk, til uvurderlig gavn for sporten og til stolthed og tilfredshed hos beslagsmedene, der i mange tilfælde ikke gør sig klart, hvilket ansvar de står med og hvilket betydningsfuldt arbejde, de udfører.

Skeletforskning på internationalt plan.

Du har for få år siden afsluttet et spændende projekt, hvor du sammen med universitetet i Melbourne, Australien og Århus Universitet udførte knoglebiopsi'er (knoglevævsprøver) på heste. Hvad var formålet med det?

Formålet var at opnå en bedre forståelse for hestens orthopædiske lidelser som helhed.

Ved studiet af knoglemetabolismen, d.v.s. knogleomsætningen: opbygning og nedbrydning af knoglevæv, kan man opnå data, der giver mulighed for at gå fra specifik sygdom til generel knoglebiologi.

Knogleomsætningen er en proces, der forløber livet igennem i det meget dynamiske knoglevæv som reaktion på forskellige stimuli: fx vækst, hormonal påvirkning, fodring, og belastning/træning.

Flere hundrede millioner dollars pr. år

Du har fået "hægtet" dig på den humane skeletforskning?

Ja, det er dér penge og dermed viden findes. Alene i USA indhentes til grundforskning i human osteoporose (knogleskørhed hos mennesker) financiel støtte på mange hundrede millioner dollars årligt.

Denne forskning fik vores forskergruppe adgang til.

Projektet kan give en generel forståelse for mange skeletsygdomme, fx arthrose (slidgigt, spat), osteochondrose (ledmus, slingerhed), frakturer (knoglebrud), metaboliske forstyrrelser (sygelig opbygning/nedbrydning af knoglevæv) omfattende fodringens betydning, hormonelle forstyrrelser og forgiftninger.

Specialinstrument udviklet i samarbejde med B & O

Påfører biopsi'en skader på hesten?

Nej, den er ganske enkelt at udføre. Den bliver taget fra hoftekammen hos hestene, og hele proceduren tager ca. 20 minutter, er smertefri og giver ingen skader.

Dog skal tilføjes, at for at prøven skal være enkelt og smertefri, må man have det rigtige værktøj, og et specialinstrument (en meget fin, skarp boremaskine) blev udviklet i samarbejde med B&O i Struer.

Sverige - Jordbruksforsikringen og ATG forskningsfond har fra midten af 80'erne og indtil projektets afslutning i 1993 støttet økonomisk - og danske hesteejere har villigt og positivt stillet med "forsøgsmateriale".

Det store tværfaglige arbejde med human sektoren er primærkt foregået i Danmark, sekundært i USA.

Intet gen, der står osteochondrose på

Er osteochondrose arvelig?

Nej, ikke direkte, efter min opfattelse. Man har fra autoritær side haft den teori, at heste med fx osteochondrose var generelt svækkede i deres skelet, samt at der var en dels fodringsmæssig, dels arvelig indflydelse på sygdommen.

Forsøgene med med hestene viste ingen tegn på generelle knoglemetaboliske forstyrrelser - altså ingen afvigelser fra det normale. D.v.s. ikke fodringsafhængig, ikke metabolisk. Intet gén, der står osteochondrose på.

Man må således mistænke, at problemet hænger sammen med hestetypen, - og den er arvelig, med den på tidlige, på givne tidspunkter alt for voldsomme vækst.

Til min store glæde og stolthed har jeg fået lov til at deltage i en årlig international "work-shop", som universitetet i Utah afholder i Idahoe.

Her samles verdens ypperste forskere indenfor human skeletforskning for at diskutere deres igangværende projekter. (almindeligvis drejer kongresser sig om færdige projekter).

Her går bølgerne højt, projekter bliver vendt og drejet, kritiseret og nye synsvinkler afprøvet.

- En åben, ærlig, kritisk sammenkomst til gavn for den videre forskning.

Dyrlægeuddannelsen er sakket bagud.

Du siger, at dyrlægeuddannelsen er alt for dårlig. Har du et bud på hvorfor?

Undervisning i basisfag, d.v.s. de naturvidenskabelige fag, fysik, kemi og matematik er fuldstændig nedprioriteret.

Har man ikke et godt og grundigt kendskab til disse fag, har man ingen mulighed for at forstå fag, der bygger på denne viden, fx fysiologi, biokemi, neuroanatomi o.s.v.

Dette er ikke kun et problem på Landbohøjskolen. Generelt ses hos de studerende et fald i interessen for naturvidenskaben på alle landets universiteter og højere læreanstalter.

Professor i kemi på Landbohøjskolen og formand for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, Erik Larsen udtrykker den 10.10.96 på forsiden af Jyllandsposten sin bekymring under overskriften: Levestandarden trues af mangel på forskere.

30 naturvidenskabelige medarbejdere er fyret fra Københavns Universitet. Årsag: faldende bevillinger p.gr.a. manglende studentertilgang.

Store selskaber som Novo, Oticon, Coloplast o.a. må søge deres forskere i udlandet.

De studerende flygter fra de hårde, kontante fag som matematik, fysik og kemi.

Naturvidenskab er svær: enten ved man det, eller også ved man det ikke. Man kan ikke diskutere sig ud af en eventuel uvidenhed.

En lektor fra Landbohøjskolen udtrykker det således:

"Basisfag nedprioriteres, så en færdig dyrlæge har kundskaber som en HF'er med tilvalg.

Det må betragtes som en katastrofe for det videre studieforløb, idet man uden den fornødne basisviden aldrig kan deltage i forskning eller ved at kombinere sin viden kan nå frem til mere komplicerede, korrekte diagnoser.

Det kan sammenlignes med, at man i 1. klasse siger til eleverne: "I behøver ikke at lære hele alfabetet - der er jo alligevel mange bogstaver, man ikke bruger så tit!"

Man får, hvad man betaler for

Betyder det, at behandlingen af hestene i Danmark er for ringe?

Ja, megen viden går Danmarks næse forbi. På Landbohøjskolen findes intet miljø for hesteforskning på højere niveau.

Licentiatopgaver (licentiat: person, der har erhvervet en akademisk grad mellem kandidat og doktor fra et universitet eller højere læreanstalt) fra skolen er ikke i tilstrækkelig grad offentlig tilgængelige.

Som seriøs forsker må man sammenligne sine resultater med andre - også selv om disse går en selv imod.

- Og forskning udefra ignoreres, stort set. Man holder sig ikke a'jour.

Man mangler på Landbohøjskolen en specialuddannelse og en fagdyrlægeuddannelse - som forøvrigt findes indenfor andre dyregrupper.

Viden må man selv finde - men kontakten til omverdenen: deltagelse i kongresser, forskning m.v., er meget lille.

I hvert fald som hestedyrlæge mangler man simpelt hen tid.

Man må løbe hurtigt for økonomisk at holde en hesteklinik på benene:

En hest er som bekendt et stort dyr, så der kræves store faciliteter, tidskrævende behandlinger, kostbare instrumenter og medicin i store doser samt personaleudgifter.

Alt dette indebærer, at hesteejeren ikke har råd til at betale, hvad en optimal behandling i virkeligheden koster - og altså p.gr.a. omstændighederne heller ikke får den, og dét afføder store kollegiale problemer.

ãøvrigt er det sådan indenfor dyrlægeverdenen, at man ikke, som indenfor andre fag, skal "optjene" en jus practicandi, d.v.s. direkte oversat: ret til at praktisere.

Man kan, direkte fra skolebænken, uden forudgående læretid hos en etableret dyrlæge, åbne en praksis, fx en hesteklinik.

Hvem i alverden ville uden opsyn turde betro familieformuen til en helt ny jurist, lægge sit hoved i hænderne på nyuddannede tandlæger, tro på en diagnose fra en medicinsk kandidat lige fra universitet uden egentlig erfaring og evt. lade sig operere af denne?

Uden sunde heste - ingen sport!

Hvad mener du om dansk ridesport?

Der postes millioner og atter millioner af kroner i sporten - til ingen verdens nytte, så længe sundheden, holdbarheden og håndteringen er langt under, hvad vi kan være bekendt.

Det hele fungerer så uprofessionelt, at det er uanstændigt.

Hvis vi nu betragter hesten som atleten og sammenligner dens forhold med andre sportsindividers, kan vi nemt se, at den er rivende gal.

De ydre forhold skal være i orden, hvis vi skal opnå resultater.

Der passes godt på vore topidrætsfolk, deres behov tilgodeses med rigtig ernæring, læger, idrætspsykologer, fysioterapeuter, trænere, planlæggere m.v., og man ved, at udstyret skal være optimalt.

Der passes ikke godt på vores heste i den verden af manglende forståelse og professionalisme, der omgiver dem - og ligegyldigt, hvor stort talentet er, vil det ikke kunne bære, med mindre forholdene ændres.

Berideren står med et stort ansvar

Du mener, at berideren skal lære rytteren horsemanship?

Ja, hvem ellers? Hesten er jo i dag at betragte som et hobbydyr - og for de, der gerne vil dyrke denne sport, er berideren/instruktøren ofte deres første kontakt, deres indgangsvinkel til "sportsrekvisitten".

Sporten dyrkes af et meget stort antal mennesker, hvor langt fra alle på forhånd har tradition for eller viden om, hvordan dette prægtige, store dyr skal håndteres.

Berideren skal altså ikke blot undervise i, hvordan man kommer op på hesten og bliver hængende dér, men også bibringe sin elev en passende respekt, forståelse og ydmyghed overfor det levende væsen, der er i hans varetægt.

Han skal lære sin elev at være i stand til at iagttage sin hest, at se om alt er, som det skal være, om hesten er veltilpas. Om foderstanden er rigtig, om skoene er der og ligger korrekt, om gangen er jævn og regelmæssig (ingen haltheder), om der er sår og skrammer, der kræver behandling, om saddel og øvrige hjælpemidler er i orden o.s.v. samt naturligvis at ride på den, så der ikke opstår skader af den årsag, og så rytteren får glæde af sin sport.

Berideren skal kunne bedømme, hvornår det er nødvendigt at tilkalde rytterens andre rådgivere, nemlig smeden og dyrlægen og således arbejde tæt sammen med disse.

- Og aldrig negligere sygdomstegn hos hesten og med vold og tvang forsøge "at ride dem væk"

Desværre er der ikke noget, der tyder på, at denne horsemanship almindeligvis er noget, der lægges større vægt på eller undervises i på rideskolerne og i klubberne.

Disciplin er en mangelvare i ridesporten

Hvorfor mener du, at disciplin er så nødvendig?

Det er en praktisk foranstaltning, som man aldrig tidligere har sat spørgsmålstegn ved. Heste er ikke legetøj - selv om det i dag ofte synes at være tilfældet.

Den århundrede gamle tradition for disciplin indenfor ridesporten er ikke opstået, for at det skal se "pænt" ud, men fordi det er en nødvendig forudsætning for hestens - og rytterens - holdbarhed, og dermed for ekvipagens præstationer - på et hvilketsomhelst niveau.

Disciplin indebærer også, at man ikke i afmagt - som man så ofte ser det - øver vold mod hesten, når den fejler, men i stedet retter blikket mod sine egne mangler.

Ridning er - ifl. statistikkerne - en farlig sport. Det er sandt, hvis ikke forudsætningerne er i orden.

En anden "farlig" sport er sejlsport. - Og jeg vil citere lederen af en stor sejlklubs ungdomsafdeling:

"Sejlsport er ifl. statistikkerne farlig. Men jeg skal gøre opmærksom på, at de registrerede ulykker også omfatter fulde tyskere på luftmadrasser. Og det har efter min mening ikke noget som helst med sejlsport at gøre."

Nu er det jo vanskeligt at lære sine elever traditioner og disciplin, hvis man ikke selv sidder inde med denne viden - eller måske ikke lægger vægt på den.

- Underligt, at man ikke finder det umagen værd at videregive sin eventuelle viden til en flok interesserede elever?

Organisationerne og dommerne kan bedre situationen

Du synes ikke, organisationer og dommere tager fat om problemet?

Nej, som forholdene er, ikke i fornødent omfang. I virkeligheden sidder disse grupper jo på magten og har dermed muligheden for at ændre den nuværende holdning.

I organisationerne afstikkes regningslinierne; fx hvilket niveau hestene kan starte stævner i indenfor bestemte aldersklasser, klassernes sværhedsgrad , beridernes uddannelse m.v.

Dommerne bestemmer, hvad de vil se. Hvis man accepterer, at hestene ikke er rengående, ja, så får man halte heste på banen.

Hvis det belønnes, at 6-årige heste forsøges startet i Grand Prix, ja, så klør rytterne på.

Hvis det belønnes, at 4-årige heste har en uddannelsesgrad, der ikke passer til deres alder, så kan man opnå høje priser for disse alt for tidligt uddannede heste.

Hvis avlsforbundenes dommere sætter deres "blå stempel", og eftertragtede bogstaver på 3-årige hopper, der har været redet i månedsvis, stiger deres værdi. (?)

Her skal dog tilføjes, at jeg sporer en tendens blandt rytterne (brugerne) til at betragte dette fænomen med en vis skepsis. Bogstaverne betyder jo ikke noget, hvis den tidlige ridning er gået ud over hestenes holdbarhed. - Og holde skal de.

Den seriøse rytter, der skal bruge sin hest til konkurrence, finder det ikke morsomt at skulle sige farvel til sin talentfulde hest som 7-8-årig - og til 3-4 års arbejde. Ganske vist får man muligheden for - gennem forsikringen - at starte forfra, men få heste er forsikret for, hvad de i virkeligheden er værd som uddannede.

- Et farligt liv som forsikringshest

Du "skyder" også på forsikringsselskaberne?

I vor tid med hesten som hobbydyr er der manipuleret så meget med dens livsbetingelser med så stor forringelse til følge, at vi må skamme os.

Vi behøver blot at se på forsikringsstatistikkerne for at forstå, at ringere tilværelse har den vist aldrig haft.

Intet sted i verden er det så nemt som her til lands at få en hest forsikret og dernæst få forsikringssummen udbetalt.

Den udvidede forsikring er synderen. - Brugsforsikringen.

Vores behandlere og rådgivere (dyrlæger, smede og beridere) er som tidligere nævnt ikke dygtige og veluddannede nok - og det er min opfattelse, at op mod 50% af hestene, der slås ned i forsikringens regi, ikke får den nødvendige tid til at komme sig i eller ikke får den rigtige behandling, d.v.s. bliver aflivet ved en fejldiagnose. Den kan der være forskellige årsager til: utålmodighed (jeg har ikke noget at ride på, behandlingen er for langvarig, og så kan det være, at den alligevel ikke kommer sig), økonomi (det er alt for dyrt at have hesten opstaldet, når jeg ingen glæde har af den, og iøvrigt er den rette behandling alt for kostbar) eller dyrlægen har ikke baggrund for at stille den rigtige diagnose.

Selskabet udbetaler forsikringssummen, hesten betaler med sit liv - og rytteren kan begynde forfra.

Der er kun ét uskyldigt offer

Er rytterne de uskyldige ofre for den manglende professionalisme?

Nej, sandelig ikke. Der er kun ét uskyldigt offer i denne sammenhæng: nemlig hesten.

Det er ikke forbudt brugerne eller måske snarere forbrugerne at tænke selv og stille nogle krav til deres vejledere og rådgivere.

De kan med rimelighed forlange, at tingene fungerer professionelt. - Man kører jo heller ikke sin Jaguar til justering på det nærmeste Skoda-værksted, vel?

Alle vi andre, som på den ene eller anden led er involveret i hesteverdenen har et ansvar, som vi sammen må tage op.

FOR AT DET ONDE SKAL SEJRE, BEHØVES KUN GODE MÆNDS PASSIVITET

- og kvinders, naturligvis, siger Lennart Østblom.

Folk er generelt ikke onde - selv om ondskab forekommer - men håndteringen af vores heste er karakteriseret ved en grænseløs tanketomhed og en afgrundsdyb uvidenhed.

Man erkender det ikke - hvilket på en lang række områder er ganske almindeligt i Danmark.

Man bilder sig ind, at danskerne rent viden- og uddannelsesmæssigt ligger i verdensklasse, mens internationale undersøgelser viser, at man - om ikke ligefrem ligger i bund - så dog ligger på linie med lande, som man har betragtet som næsten U-lande.

Den illusion om viden, som jeg har nævnt før, er farlig. Den hindrer en åben og saglig debat, og får folk til at begå fatale fejl på baggrund af en viden, de tror, de har. Den får dem til at affærdige tilbud om vejledning og lærdom som overflødig. Man spilder sin tid med bortforklaringer og med at spille "Sorteper" videre.

Man gør sig skyldig i en formidabel arrogance ved at nægte at tage ved lære af resten af verden. - Hvilken provinsionalisme - hvilken mangel på professionalisme.

Man må trække hovedet ud af busken og tage fat på problemet. Nu!

Uløste problemer har som bekendt en kedsommelig tendens til med tiden at vokse sig ud af kontrol.

Vi rider på en bølge af dyrevelfærd, som må udnyttes bedst muligt for vores heste, og jeg vil gerne gennem samarbejde medvirke til at frembringe en helt nødvendig holdningsændring.

Som et kinesisk ordsprog siger: "Den, der tror, at alle ting er lette, får mange vanskeligheder."

Et tilskudsbaseret hestehospital - som fx i Sverige.

Hvor kan vi sætte ind?

Vi - hermed menes den samlede danske hesteverden - står overfor et kollektivt problem. Stort set alle vitale funktioner er involveret.

Vi skal satse på at etablere et tilskudsbaseret hestehospital med støtte fra vores organisationer, stat, fonde, forsikringsselskaber, firmaer og private. Også Team Danmark må have en klar interesse i projektet.

Med blot en 25-øre om dagen fra alle, involveret i hesteverdenen, kan der gøres en stor indsats. (Til sammenligning kan man for 25 øre tale i mobiltelefon i ca. 7 sekunder eller ryge en kvart cigaret).

Man bør etablere et hestehospital efter udenlandsk model, der kan levere forskningen, men ikke udelukke vores institutioner, der kan levere klinisk arbejde på højt niveau, men ikke udkonkurrere de praktiserende dyrlæger, og som kan tilrettelægge et kvalificeret niveau for en organiseret og nødvendig efteruddannelse.

Jeg skal ikke undlade at nævne, at man Sverige allerede kort efter krigen kanaliserede betydelige summer over i hesteverdenen, og at den - som bekendt - håndteres på et andet professionelt niveau, end tilfældet er i Danmark.

I dag findes over 10 fondsbaserede hestekliniker i Sverige - så en enkelt i Danmark er vel et beskedent ønske?

Ja, men der må en investering til.

Vi skal som målsætning have at forbedre hestens vilkår og forøge dens levealder til minimum det dobbelte, og det får vi ved at:

Sætte hesten i focus.

Oprette et hesteallianceråd.

Oprette fondsbaseret hestehospital, med

tilknyttet beslagskole, hvor beslagsmede kan uddannes, rådgives, holdes orienteret om nye landvindinger samt efteruddannes.

Etablere rammer for et forskningsmiljø og skabe karrieremuligheder.

Bringe eksisterende viden og behandlinger til Danmark og gennem efteruddannelse og kurser formidle denne til dyrlæger.

Oprette arkiver; røntgenarkiver, statistikker over behandlingsmåder og virkninger m.v.

Afskaffe/minimere orthopædiske lidelser. (som er årsagen til de fleste hestes død).

Arrangere rådgivning og kursusvirksomhed for faggrupper (fx beridere) og andre interesserede.

Give hesten forhold, der i videst muligt omfang er tilpasset dens natur og behov.

Gennem undervisning bringe håndteringen af hesten på et optimalt/acceptabelt niveau.

Bringe sporten op på et professionelt niveau: betragte hesten som atleten, og behandle den derefter.

Være åbne og ærlige overfor givne problemer og dermed bidrage til deres løsning.

Gennem ridesportspressen løbende holde alle interesserede informeret om, hvad der foregår på kliniken.

Skabe politisk bevågenhed.

Spare millionbeløb på projektet.

Jeg vil gerne medvirke, men nærer intet ønske om "at sidde for bordenden". Der kan gøres brug af min viden og af mit brede netværk i udlandet.

- Iøvrigt skal ingen sidde for bordenden i årevis - det kommer der sjældent noget godt ud af.

Det yderst professionelt fungerende Hestehospital i Helsingborg kunne bruges som model.

Her er dyrlægerne ansat på hospitalet - og der bliver sat penge af til seminarer, studieophold, kongresser; i det hele taget til efteruddannelse.

Jeg mener, at indsatsen skal foregå så hurtigt som overhovedet muligt, da der hver dag går heste til.

Hesteverdenen må selv tage initiativet.

Hvem skal iværksætte dette projekt?

Jeg håber, at min kritik vil udløse en vilje til at ændre på forholdene. Det vil bringe os ind i en langt mere spændende fremtid. - Og initiativet må være den danske hesteverdens. Målsætningen skal være hestens forbedrede holdbarhed - og gevinsten burde være indlysende.

Det handler om at erkende problemerne. Og det handler om livskvalitet. Mine udtalelser skal ses som en håndsrækning, et ønske om at forbedre forholdene for hestene, og dermed for alle os, der har ansvaret for dem.

Jeg ønsker debat - gerne andre synspunkter - men frem for alt samarbejde. Ikke tavshed.

Når man ikke håndterer sine projekter professionelt, bliver de uinteressante, i mange tilfælde endda belastende, og vi snyder os selv for en masse spændende og inspirerende oplevelser sammen med hesten. Oplevelser, der kunne være et pragtfuldt alternativ til vores informationssamfund. - Og for nogle er det.

Et hesteallianceråd

Hvem skal sidde dér?

Jeg foreslår, at visionære mænd og kvinder samles i et hesteallianceråd - et slags etisk råd - der rummer vilje og kompetence til at slette alle dårlige og onde spor. Et råd, der kan søsætte initiativer, der målbevidst vil forbedre hestens vilkår og dermed kvalificere dansk hesteverden til politisk og offentlig bevågenhed og respekt.

Rådet skal have evne og beføjelse til at disciplinere den danske hesteverden.

Der er mange, der kan trækkes på - absolut ikke kun dyrlæger - men folk, der har gjort sig "fortjent" til at sidde i rådet. Folk med viden, erfaring, visioner og interesse. Folk, der med åbent sind kan se realiteterne (også de ubehagelige) i øjnene. Folk, der ikke er afhængig af "særinteresser", men som er klar til at diskutere med og lytte til andre.

Ingen skal være udelukket, men heller ingen er velkommen pr. automatik.

Lad os ikke falde i afmagt...

Det er ikke så lidt, du ønsker ændret?

Nej, men lad os ikke falde i afmagt.

Vi skal ikke overse, at selv mindre forbedringer på det niveau, vi befinder os, vil få en stor virkning.

Det er fx grotesk, at en så fundamental forudsætning som at hestens hove skal være korrekt beskåret, ikke er til stede. Hvis de ikke engang kan få lov til at gå normalt på deres ben, hører alting op. Alting!

Jeg tror, at hvis rådgivningen bringes til at fungere, hvis det går op for folk, hvad der kan gøres, og hvor, der kan sættes ind, kan mange kræfter mobiliseres.

- Det er dyrt, at rådgivningen ikke fungerer.

En beslagsmedeskole skal tilknyttes kliniken.

En beslagsmedeskole står højt på din prioriteringsliste?

Ja, det er noget af det første, vi må tage fat på.

Det er nødvendigt med en beslagsmedeskole, der uddanner en professionel beslagsmedestand.

Uden en sådan er væsentlige grundforudsætninger ikke til stede.

Uddannelsen må i første omgang via en efteruddannelse bringes op på et anderledes højt niveau, og der skal etableres et specialområde vedr. sygebeslag.

Mange hesteliv kunne reddes, mange skader undgås, hvis smedenes uddannelse blev bedre og løbende blev ført a'jour.

- I dag betales store summer for tabte hesteliv, tabt tid og arbejde.

Sandheden - så vidt vi er nået...

Hvorfor er det så nødvendigt med et forskningsmiljø?

Forskning kan ikke bestå uden rammer, og dem har vi ikke.

Forskning er et nødvendigt flagskib, der vil give os evnen til at stille de rigtige spørgsmål.

Som andre steder i verden må hesteverdenen selv etablere rammerne i erkendelse af, at statslige institutioner har sine begrænsninger.

Fx kan svensk travsports fornemme placering på verdenskortet relateres til, at man for mange år siden erkendte nødvendigheden af kontinuerlig investering i forskning.

Ikke blot resulterer et sådant forskermiljo i konkrete resultater, men også i en stab med en viden på et højt og kritisk niveau - en viden, der er nødvendig, når man skal håndtere de indviklede biologiske systemer, vores heste består af.

Vi skal opnå et miljø, hvor folk er trænede til at forstå komplicerede problemstillinger. Der skal skaffes penge til grundforskningsmæssige opgaver, der skal udvises mod til det kontroversielle - og der skal skabes karrieremuligheder.

Det er vigtigt at forstå, at forskning naturligvis skal producere resultater, men at man i videnskaben "står på skuldrene af hinanden", og at det, som produceres, er sandheden, så vidt vi er nået.

Der kommer hele tiden nye resultater, der skal følges op.

Kun ved at stimulere og støtte professionelle entusiaster til at vove pelsen og til at gøre en stor indsats - som det altid er - får vi en stab med en videnbank, der er i stand til at forstå - og bruge - hvad andre forskere udretter.

Ikke mindst er det af afgørende betydning at forstå begrænsningerne, således at illusionerne om viden ikke løber løbsk, når der træffes beslutninger, der væsentlig ændrer hestens vilkår.

- Denne manglende forståelse betaler vi dyrt for i øjeblikket.

Eksisterende viden skal hentes til Danmark

Hvilken viden tænker du specielt på?

Der findes store mængder af viden på verdensplan, der går Danmarks næse forbi.

På det knoglebiologiske område - men ikke kun dér - foregår megen forskning.

Helt nye koncepter og nye metoder vil medføre omskrivning af lærebøger og ændre vort syn på sygdomme, årsager til disse og deres behandlingsmetoder.

Fx vil hele røntgendiagnostikken blive revideret.

Jeg kan personlig komme med et par eksempler på fortidig forskning, der ikke eller først på et sent tidspunkt fandt fodfæste i Danmark:

Frysemærkning af heste, kolikoperationer (jeg udførte med succes den første for godt 25 år siden), bughuletapning som diagnostisk middel ved kolik, biopsier og udskrabning på hopper, der ikke kan komme i fol, benbrudsbehandlinger efter AO-systemet, Egg-Bar skoteknikken o.s.v.

En kollega spurgte for nylig, om der nogensinde kom noget ud af mit knoglebiopsiprojekt, som blev udført i samarbejde med universitetet i Melbourne og Århus Amtssygehus som en del af et storstilet svensk forskningsprojekt; han havde i hvert fald ikke hørt noget om det.

Forskningen, der havde resulteret i 3 videnskabelige artikler i internationale veterinære tidsskrifter og doktorafhandling i Australien, har tilsyneladende ikke efterladt sig spor i Danmark.

Jeg er nu for 3. gang inviteret til Tyskland for at forelæse om netop denne forskning. Det sker ved internationale symposier, hvor ingen danskere møder op.

Jeg vil citere professor H. Frost, Colorado, USA: "Den viden, der i dag eksisterer indenfor skeletbiologien, er langt større, end én mand kan rumme".

Derfor er samarbejde og åbenhed en nødvendighed, og man må her i Danmark ophøre med at sammenligne sig med, hvad man kan i vores egen provinsielle "andedam".

Janteloven trives..

Du har mødt modstand?

Ja, jeg har mærket, at Janteloven trives i Danmark.

Jeg har ikke syntes om ved adskillige lejligheder at løbe panden mod en mur, men der foregår ting i den danske hesteverden, som jeg ikke kan bringes til at acceptere.

Det er klart, at jeg finder det bemærkelsesværdigt, at man her i landet ikke har vist nogen større konstruktiv interesse for mit arbejde.

Det har man så til gengæld gjort i udlandet. Jeg har fået megen internationale anerkendelse, bliver inviteret som foredragsholder og får lov til at sidde med ved bordet der, hvor det virkelig foregår.

En pligt at holde sig a'jour

Dyrlægerne skal også efteruddannes?

Naturligvis. Et dansk hestecenter med klinik, forskning og undervisning ville være til uvurderlig nytte for de danske dyrlæger - og heste. Med den fart, udviklingen har på, kan ingen klare sig uden efteruddannelse og orientering om de nyeste landvindinger på verdensplan.

Min internationale tilknytning har lært mig, at hesteverdenen, en dygtig dyrlægestab og andre faggrupper skal være nøje forbundne.

Anerkendelse er en vigtig spore. Men som det er i dag, er der ikke meget at være stolt af.

Andre steder, i Tyskland fx, har dyrlæger pligt til at holde sig a'jour. Her har man et pointsystem for deltagelse i kongresser, efteruddannelse m.v.

Alt i alt en betryggende situation for hesteejerne.

Der skal kunne tilbydes:

Undervisning i tilgængelig viden fra udlandet.

Deltagelse i forskning samt

ansættelse på kliniken.

Inspiration, ledelse og ansvar og dermed

kvalificeret, professionel rådgivning for hesteverdenen

- Det er givet, at store beløb kan spares blot ved at formidle eksisterende viden til Danmark.

"Noget for noget" må ud af systemet.

Du synes, at dyrlægerne "skyder sig selv i foden"?

Ja, det gør de da. Hesteejerne har i mange tilfælde slet ikke råd til at betale, hvad en optimal behandling i hestekliniken egentlig koster - og dyrlægen presses dermed (for ikke at miste patienter) til at indgå kompromis'er, der ikke er til gavn for nogensomhelst.

For at holde kliniken kørende foretages handlinger, der strider mod egne forpligtelser og interesser - og mod hestens behov - og man overtales til at arbejde gratis ved stævner og arrangementer.

En dyrlæge udfører sit job og bør således ikke tilknyttes et arrangement som fritids-hjælper i lighed med dommere og banepersonale.

Forholdene skaber et - for vore heste (og dyrlæger) - meget uheldigt miljø, hvor "Tordenskjolds soldater" holder andre borte. - og udelukker den åbne adgang og eventuelle initiativer til forbedring af hestens holdbarhed.

- Under de eksisterende forhold er det ikke kun dyrlægen, der "skyder sig selv i foden". Det gør vi alle.

Simple spørgsmål kan ikke besvares..

Du mener, at påstande skal kunne dokumenteres?

Naturligvis, ingen er tjent med at skulle handle på baggrund af rygter, halve sandheder og udokumenterede påstande.

Andre steder i verden har man røntgenarkiver, og der føres statistik over sygdommes udbredelse, deres behandling og behandlingens virkning.

En nyttig og rimelig opgave for vore organisationer var at få foretaget nogle statistiske undersøgelser: fx over hestes levealder, brugsalder og mere detaljeret: hvad dør de af? hvornår? hvorfor?

Disse forholdsvis simple spørgsmål kan desværre ikke besvares i Danmark; - men jeg kan garantere, at de ville være et særdeles brugbart arbejdsredskab i vores bestræbelser på at øge hestens holdbarhed.

- Prisen er høj for, at disse oplysninger ikke er tilgængelige.

- Uden diktatoriske tendenser..

Du mener, at også avlsorganisationerne mangler rådgivning?

I høj grad. Det er en kostbar historie for avlerne (og rytterne), at den professionelle rådgivning er mangelfuld.

De stadig vigende salgspriser er et udtryk for, at køberne er usikre på kvaliteten.

Den svage økonomi fører til mere og mere uprofessionelle og indsigtsløse beslutninger, der kun har de virkninger, at de udhuler avlernes økonomi - og skader hestene.

Dyrlæge Jørgen Falk-Rønne, har ved adskillige lejligheder udtalt, at man efter egnethedstestens indførelse og de dermed - for hesten - forbundne strabadser, ser slidskader hos unge heste. Slidskader, som man førhen først så langt senere i deres livsforløb.

- Og disse heste er dog 1-2 år ældre end de hopper, man i dag ønsker afprøvet som 3-årige. For ikke at tale om de hingste - blomsten af Danmarks hingsteungdom - man i dag fra avlsledelsen side kræver/anbefaler sat i ridning som ca. 2½-årige med henblik på sadelkåring i Herning i begyndelse af marts det år, hvor de fleste i foråret/sommeren fylder 3 år. Med efterfølgende materialprøve!

Man må nødvendigvis have sine teorier om, hvilke holdbarhedsproblemer, dette tiltag medfører.

Med sin prioritering af bestemte egenskaber, har man - ikke blot i Danmark, men i hele Midteuropa - skabt en stor, hurtigtvoksende, smuk hest med store gangarter, men med ringe holdbarhed og ridbarhed.

De sygelige tilstande, som vi ser - også hos andre dyregrupper, der er manipuleret med - er naturligvis ikke tilsigtede.

Når nu skaden er sket, når vi ved, at hestene har tilvækstforstyrrelser, skal vi selvfølgelig ikke "skrotte hele bundtet", som det så malende er blevet udtrykt, men tage hensyn til disse vækstforstyrrelser og i det mindste undlade at forværre dem ved yderligere at belaste hestene i en alder, hvor deres knogler stadig er i vækst. - Og så fremtidig se at få bragt avl og håndtering i harmoni med naturen igen.

- En opgave, der kræver langt større professionalisme og målrettethed, end det er muligt under de eksisterende forhold.

Med holdbarhed som avlsmål må man spørge Dansk Varmblod om, hvorvidt man har formuleret, hvilke handlinger, analyser og kontroller dette avlsmål indebærer?

Hvad gør Dansk Varmblod konkret for at forbedre hestenes holdbarhed?

Undersøger man blot hestenes holdbarhed ved - mod al sund fornuft og etik - at stille krav til dem på et tidspunkt, hvor en stor del af dem med rimelig sikkerhed pådrager sig fysiske og psykiske skader?

Det ville således være til alles fordel at få en avlsledelse med en langt større faglig baggrund og uden diktatoriske tendenser.

- Hvad betaler vi for denne uprofessionelle holdning?

Horsemanship: et opdragelsesspørgsmål.

Beriderne skal også tilbydes kursus og vejledning?

Det ville helt klart være til alles - også beridernes - fordel.

Vi er afhængige af et hesteakademi, hvorfra der drives og undervises i horsemanship på højt plan - således at langt flere af vores instruktører kunne have noget at give videre.

Beriderens indsigt i biologiske forhold er ringe, og deres forhold til horsemanship er i mange tilfælde perifert - og det synes, som om glæden ved at undervise er gået tabt.

I dag er hesten degraderet til "sportsrekvisit", og kan den ikke tåle mosten, kan man få sig en ny: den koster ikke meget, ofte ikke engang, hvad den har kostet at producere - og forsikringen betaler.

Det er trist gang på gang at se smukke, smidige, positive, tillidsfulde ungheste i løbet af ganske få år blive nedbrudt både psykisk og fysisk på grund af uvidenhed og forkert håndtering.

Man ser det bl.a. tydeligt ved hingstekåringerne i Herning, hvor man år efter år er blevet præsenteret for et velgående og veltrimmet 3-års hold for derefter at blive præsenteret for et 4-årshold, der ikke levede op til forventningerne.

Disse unge hingste ser man under rytter, de har gået materialprøve - og det har tydeligvis ikke været til deres fordel, som vel ellers formålet med ridning er?

Man bør gøre sig klart, at man ved vold, tvang, brutalitet og intensiv træning, intet opnår, udover at få hesten aflivet i en altfor ung alder efter et kummerligt liv.

Den vold og manglende respekt, vi byder vores heste - og vores produktionsdyr iøvrigt - virker som en boomerang, der har medbragt en forråelse, der har bredt sig langt ind i vore egne rækker.

I virkeligheden drejer det sig om respekten for liv.

- Hvad koster det, at vejledningen ikke fungerer?

Sporten kan kun profilere sig på kvalitet..

Har vi for få dygtige ryttere?

Ja, det tyder på det. Sporten kan kun profilere sig på kvalitet, og det kræver sunde, velpassede heste og dygtige ryttere med erfaring og forståelse for opgaven. Udbuddet af heste i 10-15-års alderen, heste, der har den rette alder til de store opgaver på konkurrencebanerne er meget lille – hvilket i høj grad synes at hænge sammen med antallet af dygtige ryttere med talent for den rette håndtering af hestene.

Jeg føler ikke, at der er nok opmærksomhed omkring at mestre det grundlæggende. At udelade det grundlæggende, har samme effekt på på vores arbejde, som udeladelse af etik og værdier har haft på vores kultur.

Vi er løbet ind i en kæde af ulyksalige omstændigheder, der har én stor fællesnævner: manglende horsemanship.

Intet under, at hestenes levealder er kort, at sporten ikke fungerer, og at ridesporten i Danmark har tabt sit publikum.

Ingen kan fralægge sig ansvaret, ingen er forhindret i at bruge sin sunde fornuft og tænke sig om, ingen er forhindret i at stille krav til sine rådgivere, og ingen behøver at finde sig i, at dyr ikke behandles ordentligt.

- Altså, lad os sammen få stablet noget alternativt på benene så hurtigt som muligt, og få indført en høj grad af anstændighed overfor hesten.

Så vil vi opleve, at mange ting glider af sig selv.

Debatten kom i gang..

Blev 1997 "Hestens År"?

Nej, det blev det ikke.

Men det blev året, hvor den generelle interesse for dyrevelfærd også kom til at omfatte vores heste.

Hestepraktiserende Dyrlægers Forening udarbejdede en vejledning vedr. forsvarlig/uforsvarlig behandling af heste.

Hestens Værn fik et omfattende samarbejde med Hestepraktiserende Dyrlægers Forening om et netværk af værnsfolk over hele landet.

Præsidenten for Dyrenes Beskyttelse, dr.med.vet. H.B.Simonsen gjorde offentligt indsigelse mod mishandling af en pony under efterårets Hubertusjagt.

Den stadig meget omtalte TV-udsendelse "Heste sladrer ikke" og det efterfølgende interview med Dansk Ride Forbunds formand Anders Jungersen, satte for alvor gang i debatten.

Hesteverdenen delte sig i forskellige lejre: De, der sagde, at udsendelsen var udokumenteret og usaglig, og at der ikke var problemer i hesteverdenen, dog med usmagelige repressalier til følge for de mennesker, der stod frem i udsendelsen - og de, der ønskede, at der i kølvandet ville opstå en nødvendig og god debat til fordel for hele hesteverdenen.

Organisationerne ønsker ikke at forholde sig til problemerne
Du løber ofte ind i urigtige oplysninger?

Ja, men det gør vi da allesammen. At man ikke ønsker/ønskede at forholde sig til problemerne blev meget klart på DRF’s repræsentantskabsmøde i 1997, hvor en ophidset Jan Petersen, formand for Dansk Varmblod, anfægtede mit indslag i TV-udsendelsen.

Han mente, at jeg gjorde mig skyldig i en "fortolkning", når jeg nævnte, at 78% af 400 3-årige holstenerhopper havde radiologiske forandringer, der kunne give problemer ved en senere ridehestekarriere.

Der er imidlertid ikke tale om nogen fortolkning, men om en ordret gengivelse af, hvad der står i en godkendt tysk doktorafhandling.

Jeg vil gerne slå fast, at holdbarhedsproblemet er midt-europæisk, ikke kun DV’s eller holstenernes. Men nu var det altså på Holstenerne, undersøgelsen var udført.

Ved et debatmøde om hestenes holdbarhed og om horsemanship i DV’s region 5, hvor ca. 700 medlemmer var mødt op, fortalte Jan Petersen, at den svenske dyrlæge Michael Holström i sin doktorafhandling skrev, at føl skal trænes, fra de er 8 måneder gamle. I Holland går man endnu videre; sagde formanden, her skal føllene kun være 3 måneder gamle, når træning påbegyndes.

En svensk professor Philipsen skulle, stadig ifl. Jan Petersen have udtalt, at der ved et forsøg med 939 heste var påvist, at det er for sent at påbegynde ridning, når hesten er 4 år gammel, da den så ikke vil kunne opbygge det for holdbarheden nødvendige væv.

Misforståelser og halve sandheder..
Er der hold i Jan Petersens oplysninger?

Nej. Da jeg kontaktede Michael Holmström for at høre nærmere, sagde han, at hans doktorafhandling handlede om gangartsmønstre, at knoglebiologi ikke var hans bord, og at han således ikke havde udtalt sig om emnet.

Jeg har ikke set professor Philipsens undersøgelse, men jeg ved, at han er genetiker, d.v.s. beskæftiger sig med arvelighed og statistik, så han har nok opstillet visse forudsætninger for at kunne udtale sig på denne måde. - Hvis han da har har gjort det?

Den hollandske undersøgelse kender jeg ikke, men Jan Petersens bemærkning er næppe hele sandheden.

En klar undervurdering af medlemmerne...

Burde man ikke offentliggøre sådanne undersøgelser?

Naturligvis, det ville være et godt og ærligt bidrag til debatten.

Et brugbart samarbejde kan ikke etableres på halve sandheder og løsrevne sætninger.

Iøvrigt er det en klar undervurdering af medlemmernes intelligens og interesse at forholde dem oplysninger, der kan bringe klarhed over baggrunden for avlsstrategien.

Vigtige oplysniger går folks næse forbi, og man fratager dem muligheden for en selvstændig vurdering og en optimal vejledning.

Debatten accelrerer...

Bliver 1999 "Hestens år"?

Det kunne man håbe på. Det går da den rigtige vej, men alt, alt for langsomt efter mit temperament. Husk på, at der går heste til hver dag..

Den med spænding imødesete TV-udsendelsen "Heste sladrer ikke" skabte en voldsom debat, der endnu ikke efter 2 år er klinget af. Dansk Ride Forbund oprettede 13. januar udvalget, der skulle tage sig af klagesager vedr. heste. Der har nu ikke været megen offentlighed omkring klagerne.

Med rideformanden i spidsen fik Journalisten Henrik Madsen "på puklen", ivrigt bakket op af hele hestefagpressen.

Alt blev nægtet - og folk, der havde udtalt sig fik mundkurv på og blev iøvrigt udsat for allehånde repressalier.

Når sladder bliver til kendsgerninger..

Tror du, der vil blive ryddet op?

Måske, noget er der da sket i de sidste to år.

Efter TV2-udsendelsen blev bolden nemlig taget op af Eva Damsgaard i Politiken, der med sine artikler påviste, at Henrik Madsen ikke var ganske på vildspor.

Nærværende artikelserie blev læst og kommenteret med stor interesse blandt hestefolket. Ikke alene i Danmark, men også i Sverige.

Artiklerne gav sig - hvad der glædede mig meget - udslag i adskillige henvendelser fra skoleklasser fra 10. klasse og op i gymnasiet fra elever, der ønskede at lave hovedopgaver omkring emnet hestevelfærd.

Samme interesse fra hesteinteresserede børn og unge mærkede Hestens Værn.

Hestens Værn, der aldrig skrålede med i koret om dårlig journalistik og bagvaskelse af en hel sportsgren, meldte klart ud, at der skulle tages fat på problemet. Man tilbød at gå ind i en steward-ordning, der skulle holde øje med, hvad der skete på stævnepladserne. Det blev af DRF afslået som værende unødvendigt.

I marts 1998 kom Justitsministeriets Dyreetiske Råd med en alvorlig kritik af forholdene for danske heste i udtalelsen "Hold af heste". Der blev lagt op til nye forbedringer og regler på området.

Landsudvalget for Heste tilslutter sig i store træk disse regler og forbedringer.

I december 1998 indgår HesteBladet samarbejdsaftale med Hestens Værn. Bladet, der har en klart defineret holdning hestevelfærd er medarbejderejet og helt uafhængigt af organisationer og bagmænd.

Hestens Værn genfremsætter tilbuddet om en steward-ordning. Dansk Ride Forbund afslår.

Sadelkåring af 3-årige hingste ved DV’s kåringsarrangement i Herning bliver afskaffet.

- Helt nye toner fra Ridehesten/Hippologisk i lederen, februar 1999. En vending på 180 grader. Den skarpe kritik af pressen er afløst af en erkendelse af, at dokumentarprogrammet om hestemishandling gav sig udslag i en god og saglig debat i ridekredse. Kritikken vender sig nu mod, at ridesporten ikke har formået at tage fat på problemet, førend det blev blæst ud i tv-sporten.

Så sandt, som det er sagt - bedre sent end aldrig.

Ved DRF’s repræsentantskabsmøde i januar iår, sagde formanden for Ordens- og Amatørudvalget, Frederik Obel, at udvalget ser med stor alvor på de ulovligheder og uregelmæssigheder, der finder sted, og indskærper overfor samtlige medlemmer, at såfremt man bliver vidne til noget, der tenderer misbrug af heste, bør der ske øjeblikkelig anmeldelse til stævnejury eller teknisk delegeret. Fr. Obel tilføjede, at ingen skal være i tvivl om, at udvalget ikke vil acceptere disse sager, som synes at escalere.

Det mest positive af alt er, efter min mening, at jeg af Hestepraktiserende Dyrlægers Forening har fået til opgave at beskrive modeller (jfr. afsnittet om fondsbaseret hestehospital med videreuddannelse af hesteverdenens aktører) efter internationalt mønster, der kan ændre forholdene i Danmark med hensyn til etablering af rammer for uddannelse og dygtiggørelse af hele miljø’et.

Det er helt tydeligt, at der er ved at ske den holdningsændring, jeg har efterlyst. - Men hurtigt går det ikke.

Hvad lavede journalisten med favnen fuld af sprøjter?
Tror du, vi kan regne med en helhjertet indsats i oprydningsarbejdet?

Det vil vise sig. Vi skal stadig være meget opmærksomme overfor vores organisationers udmeldinger. Organisationerne skal bedømmes på deres handlinger.

Når formanden for Dansk Ride Forbund på repræsentantskabs mødet begejstret beretter, at 52 dopingprøver i 1996, 141 i 1997 og 107 i 1998 alle var negative, og at vi således har en fuldstændig "clean sport", må man spørge sig selv om, hvad journalisten Eva Damsgaard egentlig lavede på billedet i Politiken i forbindelse med hendes artikel om doping. På billedet, hvor hun havde hænderne fulde af medikamenter og sprøjter, indsamlet ved et ridestævne.

- Det kunne nok være en seriøs, tilbundsgående undersøgelse værd!!

Lad ikke hesten drukne i debatten...

Hvad er det vigtigste i hele denne debat?

Det vigtigste er at huske, at det er hesten, der er hovedpersonen, og ikke de forskellige formænd, beridere, TV-journalister, dyrlæger o.s.v..

At det er hestens velfærd og holdbarhed, det hele drejer sig om.

Af Marianne Lindegaard

Sideløbende med sit arbejde som praktiserende hestedyrlæge

har Lennart Østblom fundet tid til at:

1973-1990: deltage i årlige kongresser afholdt af "British Equine Veterinary Association" i England.

1977: deltage i hestedyrlægernes årlige kongres, Vancouver, Canada.

1978: forelæse ved den 13. Nordiske Veterinær Kongres i Åbo, Finland.

Emne: Vævsprøver af livmoderslimhinden hos ufrugtbare hopper.

skrive artikel vedr. emnet, optaget i videnskabeligt tidsskrift.

Denne forskning foregik i samarbejde med overlæge Claus Lund, Odense.

1981: deltage i konference: Saumur, Frankrig, (vedr. medicin og hestesport)

1982: få optaget artikel i Equine Vet. Journal omhandlende operation

for hovedrysten hos en hest.

Man diagnosticerede og fjernede en knogletumor i hestens overkæbe.

Dette foregik i samarbejde med prof. P.E.Philipsen, Århus Tandlægehøjskole.

få optaget artikel i Equine Vet. Journal.

Emne: Histologisk (cellulært plan) studium af hovsenebensbetændelse.

forelæse ved 14. Nordiske Veterinære Kongres, København.

Emne: Nye ætiologiske (årsagsrelaterede) aspekter vedr. hovsenebensbetændelse.

producere publikation fra ovenstående.

forelæse ved Nordisk Forssell Symposium, Stockholm, Sverige.

Emne: Hovsenebensbetændelse

skrive publikation fra ovenstående.

Emne: Nye ætiologiske (tilgrundliggende) og terapeutiske (behandlingsmæssige)aspekter vedr. hovsenebensbetændelse.

samt publikation fra ovenstående

LØ's epokegørende forskning vedr. hovsenebensbetændelse, der har reddet mange hesteliv verden over, foregik i samarbejde med professor i pathologi ved Århus niversitet, F. Melsen, overlæge (ligeledes i pathologi) C. Lund, Odense. (nu Holstebro) og "verdens dygtigste smed", Benny Jensen, der var tilknyttet LØ's hesteklinik, men senere flyttede til USA.

Beskrivelsen af sygdommen er ordret gengivet i den amerikanske lærebog om orthopædi.

Forskningen gav anledning til 3 artikler i Equine Vet. Journal, samt et stort antal forelæsninger og publikationer.

Iøvrigt gav den genlyd over hele verden.

Mindst genlyd gav den i Danmark.

1983: Hele verden ønskede at høre om LØ's resultater og behandlingsmetoder.

Han fandt tid til at:

forelæse ved Equitana, Essen, Tyskland.

Emne: Hovsenebensbetændelse.

få artikel publiceret herfra.

1984: forelæse om hovsenebensbetændelse i England på Equine Research Station, Newmarked.

få artikel publiceret i Equine Vet. Journal:

Emne: Hovsenebensbetændelse og resultaterne ved brug af Egg-Bar sko teknikken.

1985: forelæse på University of California, USA.

Emne: Hovsenebensbetændelse.

forelæse på Den Veterinære Højskole i Oslo, samme emne.

1987: Deltage i Knoglebiologisk Workshop, sponseret af universitetet i Utah.

Sun Valley, Idahoe. (human medicin).

1988: at lade sig udpege som projektleder af svensk forskningsprojekt.

Emne: Statiske og dynamiske skeletstudier med speciel reference til Osteochondrose ("ledmus") og arthrose (slidgigt) hos heste.

1989: forelæse ved human medicinsk kongres, Snowmass. USA.

Tema for kongressen: "advances in mineral metabolism".

Emne: Hovsenebensbetændelse og behandlingen af denne lidelse.

forelæse ved symposium i Uppsala, Sverige.

Emne: Ledproblemer: strukturel tilpasning til mekanisk påvirkning.

få publiceret artikel om dette emne.

publicere artikel i Equine Vet. Journal.

Emne: Et sammenlignende histomorphometrisk studium i hovsenebensbetændelse.(metode, efter hvilken det er muligt på vævsniveau at bringe data- ikke blot beskrivelser - men data, som andre kan kontrollere og reproducere).

Udført i samarbejde med professor F. Melsen og overlæge C. Lund, Holstebro.

1990: blive medlem af den international kendte skeletforskningsgruppe på Århus Universitet.

1991: forelæse på Universitetet i Uppsala, Sverige, på det veterinær-medicinske fakultet.

Emne: Skoning af heste med hovsenebensbetændelse ved hjælp af Egg-Bar sko-teknikken.

afholde to forelæsninger ved British Equine Vet. Association's årskongres i Cambridge England:

Emner: 1. Remodellering og modellering af knoglevæv.

2. Hovsenebensbetændelsens pathofysiologi (den sygdomsfremkaldende udvikling).

producere publikationer vedr. disse to forelæsninger.

skrive artikel i Dansk Veterinær Tidsskrift.

Emne:Endometriebiopsi (vævsprøver fra livmoderslimhinden) hos goldhopper.

producere 3 artikler i Journal of Vet. Medicine:

Emner: Knoglebiopsier på heste.

1. Metode, hvor man udtager vævsprøver fra hoftekammen hos hesten.

(Specialinstrument udviklet i samarbejde med B&O, Struer).

2. Evaluering af den histomorphometriske undersøgelse.

3. Normale histomorphometriske data i forhold til alder og køn

Udarbejdet i samarbejde med universitetet i Melbourne, Australien: PhD stud. C.Savage, professor L. Jeffcott og prof. F. Melsen, Århus universitet.

deltage i knogle-biologisk workshop, (human medicin)

sponseret af universitet i Utah. Sun Vallay, Idahoe, USA.

1992: lade sig udpege som doktorand (kvalificeret til at tage doktorgrad) ved universitet i Uppsala, Sverige

1993: deltage i knogle-biologisk workshop (human medicin.), sponsereret af universitet i Utah. Sun Valley, Idahoe, USA

forelæse ved Internationalt Symposium, Dortmund, Tyskland

Emne: Ny skeletbiologi og hovsenebenet i fokus.

producere publikation fra ovenstående.

1994: forelæse ved Internationalt symposium vedr. ledsygdomme.

Dortmund, Tyskland.

Emne: Strukturel tilpasning til mekanisk belastning.

få artikel publiceret fra ovenstående.

blive udpeget som projektleder på amerikansk forskningsprojekt:

"Den naturlige hest".

Kontrakt med det amerikanske indenrigsministerium.

deltage i knogle-biologisk workshop, sponseret af Utah universitetet. Sun Valley, Idohoe, USA. Human medicin.

1995: blive udpeget som forskningsleder på det amerikanske projekt:

"Den forhistoriske hest".

Kontrakt med det amerikanske indenrigsministerium.

deltage i knoglebiologisk workshop, sponseret af UTAH-universitetet. Sun Valley, Idahoe, USA. (human medicin).

deltage i amerikanske hestedyrlægers årlige kongres, Lexington, Kentucky.

1996: deltage i den årlige kongres, holdt af American Assiciation of Eguine Practitioners,

Denver, Colorado, USA.

1997: deltage i Bone Biology Workshop, sponseret af University of Utah, Sun Valley,Idahoe, USA.

forelæse ved International Symposium on Diagnostics in the Horse.

Gesellschaft für Pferdeheilkunde e.V. Bad Homborg, Germany.

Titel: Bone Biopsy of the horse using the wing of Ilium:

possibilities, techniques and data.

Artikel publiceret fra ovenstående.